Morten og Kirstine's Blog

 Se nyt til venstre  —>

Velkommen til Dhaka (FEB 21) 

 

Kan et forhold holde til så intense fire måneder? Ja det tror vi fortsat på, meeen…. Der er dog et tidspunkt, hvor vi kommer voldsomt i tvivl =)… og det er i blogskrivnings-processen! Sådan sidder vi nu i den lune bengalske forårs aften og prøver desperat at nå til enighed om indholdet i netop dette indlæg.

 

Vi kom fra Hong Kongs lysmekka og landede i Bangladesh kl. 1.00 om morgen, og er der noget, man ikke kan kalde hovedstaden Dhaka, så er det lysets by. I Dhaka er der nemlig ikke en gang lys i lyskrydsene, og strømmen går konstant – sådan er det åbenbart hver nat her i byen. Ikke at det gør nogen stor forskel, da Bengalerne ikke bekymrer sig stor om hvilken farve lyskrydset har, hvilken bane man burde køre i, om det overhovedet er muligt at presse så mange køretøjer ind på en så smal vej, eller om der findes en fartgrænse. Sådan har vi siddet med bævende hjerter mens vi drønede på kryds og tværs af Dhaka i små grønne CNGs.

 

Første dag startede vi friske og frimodige med at vandre ud i Dhaka med et turistkort i hånden. Et kort havde været rigeligt i Hong Kong, men var det bestem ikke her i Bangladsh. Vi fór hurtigt vildt i et virvar af farverige Richshaws, bulede taxaer og dyttende busser. Vi så os nødsagede til at spørge om vej, og da vi endelig mødte nogen, der kunne bare en smule engelsk, viste vi dem kortet og spurgte: ”where are we?”. Hvorefter vi fik det største smil og svaret ”in Bangladesh!”(så lost var vi dog ikke). Vi takkede selvfølgelig mange gange og fandt en taxa hjem.

 

Vi var dog snart i trygge hænder, da humørbomben David fnisende indtog vores værelse med kys og kram. Vi har mødt utrolig mange glade og hjælpsomme bengalere, men David slår dog dem alle. David er en ung kristen fyr, der igennem flere år har hjulpet mange danske volontører igennem den første tid her i bangla-land. Vi har drevet ”rovdrift” på David og fået alt fra sim-kort til fantastiske oplevelser her i Dhaka.  

 

Således har vi oplevet den gamle bydel og her taget en sejltur på en af Bangladeshs talrige floder. Vi befandt os 20 cm over en tyk grøn masse, der lugtede af svovl. Det vil være svært at beskrive enkelthederne som værende specielt smukke, men helheden og livet omkring floden gav et flot og levende billede af en særpræget, men smuk hovedstad – en stor oplevelse i en meget lille båd. 

 

 

MEN det er ikke sightseeing og ferie det hele, vi er nemlig startede på bangla basic kursus her på HEED Language Center, hvor vi også bor. Bengali ligner på ingen måde nogle af de sprog, vi kender, og tungen har virkeligt været på hårdt arbejde i de 4 dage, vi er blevet undervist. Vi er blevet bombarderet med det bengalske sprog, men ordene begynder at hænger fast. I dag lørdag er vores sidste undervisningsdag, og vi føler at dagene her på HEED har klædt os på til at møde lærer og elever i morgen søndag. Vi er ikke helt sikre på om den rumsterende mave skyldes maden eller sommerfuglene, men det er nok en blanding. I hvert fald har maden været en udfordring for især Mortens mave, og han ser med spænding frem mod ti timer i et bengalsk tog i morgen. Bangladesh har taget disse ”sære hvide” til sig med åbne arme. Og oplevelserne her er bestemt ikke blevet ringere af, at vi har delt dem med to andre friske volontører Rikke og Helle.  

 

 

På skolebænken igen!

 

Coli herfra og vi ses i Patnitala….  

——————————————————————————— 

 

Stay tuned!!

Der vil snart komme nydt her fra Bangladesh – alt gaar godt, og vi er ved at faa “styr” paa sproget! Coli… (18 Feb)

… Eller proev rikkejensen-linket… 

 

Tak for jeres interesse og hilsner det luner – selv her i det varme Bangladesh!

——————————————————————-

Sidste nyt fra Hong Kong! (11 Feb)

 

Lige nu ligger vi på værelset og er total mørbankede og lettere skoldede, efter 3 dage her i lysets by – og lysets by har det så sandelig været.

 

Om dagen brager solen igennem fra en skyfri himmel og om aftenen oplyses Hong Kong af millioner og atter millioner af lysende skilte og lygter. I går oplevede vi byen ”by night” fra sin bedste side. Kineserne er vilde med lys og farver og her i Hong Kong har de ført traditionen et skridt videre. På slaget 20 brager Asiens svar på Mozart ud af højtalerne samtidig med at byens skyskrabere blænder op for et spektakulært lasershow, der bader hele byen i et blinkende, farverigt og snurrende lysinferno.

 

 

Ud over lysets by er byen også præget af meget store højdeforskelle. Fra små kinesere til store skyskrabere og bjerge. Morten har således måttet finde sig i ikke at kunne stå op i metroer, færger eller busser. Hans seng er mere end et hoved for kort, hvad også gælder for telefonboksene. Men langtfra alt er småt i Hong Kong. Her findes nemlig nogle af verdens højeste skyskrabere, som vi selvfølgelig har været en tur oppe i. Hvis du står helt stille og lukker øjnene, kan du mærke den enorme bygning svaje i vinden. Hvad der til gengæld ikke svajede, var det solide bjerg Victoria Peak, placeret i hjertet af Hong Kong. En kabelbane har siden 1888 trukket rejsende op til toppen ”the Peak”. Heroppe fra kan man se udover hele Hong Kong, hvis utallige glas og spejle glimter i lyset fra solen.

 

Oppe fra Hong Kongs top glimter og skinner byen, men som vi næste dag oplever er Hong Kong mere end de majestætiske skyskrabere. I fiskerlandsbyen Aberdeen, er der langt til toppen. Gamle, slidte fiskerbåde og fiskere prægede bybilledet sammen med den kvalme ”duft” af fisk og skrald. Vi tog en lille båd (sampan) og oplevede det travle fiskerliv på vandet, hvor alt tilsyneladende kan klares.

 

 

 

Hong Kong er simpelthen proppet med biler og mennesker, derfor var dagens besøg på Lamma Island, et lækkert pusterum fra os og larm. Her findes ikke en eneste bil, og vi havde lange strækninger i den skønneste natur, hvor de nærmeste naboer var sommerfugle og fiskeørne. I vores shorts og t-shirts kampsvedte vi, mens vi moslede op og ned af bjerge og bakker, imens passerede vi smilende og småsnakkende kinesere i store sorte vinterjakker.

 

Med blandede følelser har vi kastet os over Hong Kongs køkken, vi har spist ufattelig meget, som vi ikke ved hvad er, og måske heller ikke har lyst til at vide. Små fine kødpakker flyder rundt blandt nudler i dampende supper, og det forventes indtaget ved hjælp af pinde, samtidig med at der skal holdes styr på diverse saucer og olier, eller hvad det nu er. I dag kom tre grinende tjenere os til undsætning, men efter intens undervisning måtte de give fortabt og udlevere to plastik gafler.

 

 

I morgen rejser vi videre til Dhaka. Men det bliver et på gensyn til Hong Kong, da vi om fire måneder får glæden af at tilbringe ti spændende timer i Hong Kong lufthavn. 

 

Lidt af HK's lys!

 

Det var alt fra denne gang, vi vender tilbage i Bangladesh, hvor den egentlige opgave venter os.

Tak for alle jeres indlaeg!!

Kirstine og Morten

 

Hong Kong (8 Feb)

Så skete det endelig, vi er af sted!! Efter 2 måneders intense forberedelser kunne vi i går forlade Danmark. Vores forventninger til Hong Kong var tårnhøje, men stod på ingen måde mål med de bygninger, som her ventede os.

 

Vi ankommer til Hong Kong klokken 16:00 og bliver mødt af et væld af kulørte lamper og bygninger der bare fortsætter i alle retninger, især opad. Vi går selvfølgelig i den forkerte side, hvilket er meget svært, da der er sååå mange små sorthårede folk, som kommer stormende imod én. Vi vidste slet ikke, hvor hotellet lå, så der stod vi uden kort i denne vanvittige by og lignede de små forvirrede kinesere, vi ser derhjemme, med kamera om halsen og fordrejede hovedet. Men Hong Kong’ianerne er et hjælpsomt folk, og vi fandt hotellet, og så kunne vi også lige nå et måltid mad på den gyldne måge og lidt shopping, og nu er klokken 22:55. Vi er godt brugte efter en hektisk dag med mange indtryk! Og i morgen skal vi til det berømte Victoria Peak, og hvad der ellers lige møder os af events i denne farvestrålende by!

 

 

 

 

 

 

 

 

Kurset (Jan)

Jeg kommer en dag efter de andre, men har det som om jeg har været der fra start. Efter 10 min. har Miriam fanget mig og vi er i gang med at spille Besserwizzer. Miriam og jeg vinder (selvfølgelig) over de tre andre drenge, men det er ikke det jeg smiler over da jeg går i seng. Jeg har snakket med omkring halvdelen af de andre volontører inden en time er gået – helt fantastisk!

De næste dage bliver Morten, jeg og de andre volontører udsat for fattigdomsbekæmpelse, fundraising, konflikthåndtering, pædagogiske redskaber osv. men det er ikke det vi vil skrive så meget om. Så skal man tage på kursuset, som vi varmt kan anbefale. Vi vil til gengæld fortælle om de fantastisk spændende personer vi er omgivet af. vi er 23 sprudlende volontører, men derudover er vi sammen med en flok ildsjæle af garvede volontører, der med stjerner i øjnene rusker i os for at få os til at forstå, hvor fantastisk det bliver og hvor misundelige de er på os fordi det er os der skal afsted.

Der er personer der har været i over 55 lande fordelt på seks kontinenter og blaffet sig fra Danmark til Bulgarien. En volontør der skal ud for 13. gang til Honduras. Gamle garvede missionærer, med langt gråt skæg,  der har boet syv år 300 km ude i junglen i Central Amerika og derefter ti år i Israel.

Vi sidder bare som en flok hundehvalpe med tungerne hængende ud af halsen, kæmpe forbavsede øjne og sluger alt det der bliver givet os. Af ren og skær forvirret forventning sidder vi på vores logrende haler, for selvom de fortæller os om den kultur vi skal ned til og hvilke opgaver der venter os, så er det meget svært at forestille sig noget vi ikke har nogen som helst erfaring med.

men.. vi glæder os mere end nogensinde. Vi føler os lidt som en super schweizerkniv der lige er blevet smidt ud af fabrikken og som nu er ivrig efter at få afprøvet sine knive, sin saks, øl oplukker osv.