Nepal – toppen af verden

Kære forældre, søskende, kusiner og fætre, venner og alle andre – tag til Nepal! Vil i have høje sneklædte bjerge, vil i have luksus i de varme kilder, vil i have jungle, elefanter, trekking, storby etc. så tag til Nepal.

 

Tempel kaos

 

 

 

Og inden det begynder at lyde som et reklameindslag for Nepal vil vi lige anbefale, at man bruger mere end 14 dage vi havde til rådighed.

 

Inden vi tog af sted havde vi selvfølgelig forventninger omkring høje bjerge og hårde trekking-ture, men vi havde ikke helt regnet med at blive så ”bjerg”-taget som vi blev.

 

Fra Bangladeshes hede landede vi i Kathmandu til en dejlig varme, der var helt anderledes end den fugtighed, vi kender her fra Bangladesh. Da vi kører gennem hovedstaden lægger vi først mærke til, hvor mange kvinder og turister der er, efter at være vant til Bangladesh, hvor kvinderne bliver hjemme i huset og turisterne er ikke eksisterende. Vi følte os hurtigt hjemme og efter tre dage i Kathmandu havde vi set den Buddhistiske højborg i form af de største, ældste og helligste templer man kan støve op. Vi var også så ”heldige” at rende ind i en buddhistisk festival, så da vi skulle besøge ”Abe-templet” (det helligste af det helligste) var det sammen med omkring 10 000 buddhister fra det meste af asien. Efter de tre dage havde vi og vores guide Mr. Bik også fået vores trekking-planer på plads. Selvom vi ikke fik set Mt. Everest er det en af de fedeste (og hårdeste) oplevelser vi har haft.

 

Vores trekking-tur bliver kaldt Annapurna Sanctuary og varer 5-6 dage. Det bliver 5-6 fantastiske dage med fantastisk ømme ben og baller. Vi gik op op og op og så ned for igen at gå op. For hvert skridt vi to ændrede naturen sig og vi befandt os således i utroligt varierende og smuk natur. Vi gik ved siden af de rivende floder fra bjergene, i den dybe rododendronskov, på højderyggen af bjergene, som i Nepal bliver kaldt bakker, men ok… med de 8000 meter høje Himalaya-bjerge i baggrunden ligner de ”bjerge” vi forcerede måske også mest bakker. Igen hvis himmel”bjerget” er et bjerg, så kan vi vist roligt kategorisere vores bakker, som værende bjerge.

Det fysiske højdepunkt for vores vandring nåede vi klokken 5.30 om morgenen d.15, den første dag i det bengalske/nepalesiske nytår, på toppen af Poon Hill i 3210 meters højde.  

 

Efter denne tidlige morgen fortsatte turen med bjergene i baggrunden og en fantastisk udsigt over det nepalesiske landskab. Vi kom til en lille landsby, som er kendt for at have varmekilder. Måske ikke lige det der lød mest tiltrækkende eftersom varme ikke var det vi manglede, som vi masede os op af den ene ”bakke” efter den anden. Men da vi kom til stedet og havde badede os i den stormene iskolde smeltevands flod var et dyp i de 40 grader varme bassiner toppen.

Varme!!

 

 

 

Turen gik uden væsentlige uheld indtil den sidste dag, hvor Kirstine forstuvede sin ankel for anden gang. Dette betød at underholdningen var sikret resten af vejen for vi fik nemlig fat i en bjerghest og sådan kom Kirstine til at ride op og ned af passager, der ikke burde være muligt at forcere til hest. Underholdene og et sjovt indslag og foden kom sig hurtigt og var klar til 3 dage i junglen i det sydlige Nepal. Under hele turen havde vi glæden af en suveræn guide, som nu forlod os på en bus med retning mod junglen en 6 timers bustur, hvor temperaturen steg og steg indtil det næsten var som at være tilbage i Bengalen. Men med til varmen fulgte en overdådig natur og et rigt dyreliv. Vi havde nogle indholdsrige dage med kanotur, jeeptur, elefantsafari, rundtur i landsbyen, lokal stammedans og elefant badning. Sidstnævnte var en usædvanlig og helt unik oplevelse at ligge og bade rundt med et flere tons tungt bløddyr og bliver væltet rundt på ryggen af den. Fedt fedt!!

 

Vi så rigtige vilde krokodille, næsehorn, hjorte, aber og meget meget andet på 2 meters afstand, man kom vildt tæt på naturen og snakkede også med elefantunger på et elefant breeding center.

 

Og så var to uger næsten fløjet af sted og vi tog endnu en bus tur tilbage til Kathmandu og nød den sidste aften med vores guide/ven og en stor lækker rød ko-bøf, som vi ikke havde fået den i over 2 måneder. Og så var Nepal slut, hvor blev dagene af…. Vi må tilbage en gang…

 

Nu er vi så tilbage i det nordlige Bangladesh og varmen har været voldsom i dag… puhaa… det er hot, men også fedt at være tilbage på skolen med lærer og elever. Sommeren er landet og de store grønne klumper på træerne vidner om, at vi snart kan nyde den bengalske stolthed mangoen.

 

Tak for forbøn og tanker vi har det bare varmt, og godt og giver den en skalle her før eksamen, som vi har om en uges tid.                  

Kaempe "badedyr"

Toppen